Rejseforsikring

May 10, 2016

Hvad er en rejseforsikring?

Det er stort set altid nødvendigt at købe rejseforsikring når du rejser til andre lande.Tidligere var du i mange situationer dækket via det gule sygesikringsbevis når rejsen gik til de europæiske lande. Dengang fik man både dækket behandling og hjemtransport. Dette er ikke længere tilfældet.


I dag skal man have det blå sygesikringsbevis med, men det dækker langtfra alle omkostninger. Du kan læse mere om det blå sygesikringsbevis her.Behovet for rejseforsikring er derfor det samme uanset hvor rejsen går hen i dag.


Modtag 3 tilbud på rejseforsikring:





Vi har herunder samlet nogle af de vigtige punkter som vores samarbejdspartnere dækker.

Tilskadekomst og akut sygdom

Dette er sammen med hjemtransporten den vigtigste del af forsikringen. Denne dækning bør være gældende hvis du bliver syg eller kommer til skade på din rejse. Det er vigtigt at denne dækning er ubegrænset, da udgifter til hospitalindlæggelse kan være ekstremt dyrt og koste mange tusinde kroner om dagen. Forsikringen bør også dække ved tidlig fødsel indtil ottende uge før termin.

Hjemtransport

Det kan nemt koste flere hundrede tusinde kroner at blive transporteret hjem hvis uheldet er ude. En rejseforsikring bør dække udgifter til hjemtransport, hvis du kommer til skade eller bliver akut syg såfremt det er nødvendigt efter den behandlende læges vurdering.

Ansvar: Person- og tingskade

Din rejseforsikring bør altid dække et eventuelt erstatningsansvar du kan blive pålagt af lokale myndigheder.

Fejlbehandling

kvaliteten af det sundhedsfaglige personale i udlandet kan være meget svingende. Det er derfor vigtigt at rejseforsikringen dækker fejlbehandling af autoriseret læge. Erstatningens størrelse vil typisk blive udregnet efter den danske lovgivning.

Tandlæge

I danmark er det normal kutyme at man selv betaler tandlægeregningen, men vi anbefaler at din rejseforsikring dækker et begrænset beløb til akut tandpine eller tandskade.

kiropraktik Fysioterapi

vi anbefaler at rejseforsikring dækker akut behandling hos fysioterapeut, akupunktør eller zoneterapeut. Bemærk at selskaberne ofte kræver at behandlingen udføres af autoriseret behandler.

tilkaldelse og Sygeledsagelse

Skulle uheldet være ude og læge vurderer at din indlæggelse vil tage længere end tre døgn, bør du have mulighed for at få dækket udgifter til besøg fra pårørende i Danmark.

Krisehjælp

Det kan være en god ide at vælge en rejseforsikring med mulighed for krisehjælp i tilfælde af traumatiske oplevelser som naturkatastrofer, terror eller lignende.

Psykologbehandling i Danmark

Skulle uheldet være ude og du ender i ubehagelig situation som kræver krisehælp på destinationen, kan det også være en god ide at vælge en forsikring med mulighed for efterfølgende psykologbehandling i Danmark.

Hjemkaldelse

Er uheldet ude og et nært familiemedlem bliver syg eller dør er det vigtigt at rejseforsikringen dækker en returbillet til Danmark i utide, såfremt rejsen må afbrydes i utide.

Juridisk assistance i udlandet

Skulle du blive sagsøgt i udlandet bør du kunne få dækket rimelige udgifter til en godkendt advokat. Forsikringen bør også dække vidneindkaldelse eller afhøring i udlandet såfremt du indkaldes efter hjemkomst til Danmark.

Selvrisiko ved leje af bil, scooter eller motorcykel

Når du lejer en bil har udlejerne normalt en høj selvrisiko på forsikring som de tilbyder at fjerne mod betaling af endnu en dyr forsikring. Denne forsikring er ofte meget dyrere end hele din rejseforsikring. Vi anbefaler derfor at vælge en rejseforsikring med denne dækning såfremt du påtænker at leje motorkøretøj da det det kan spare dig for mange penge.

Konkurssikring

Rejseforsikringen bør dække dit tab såfremt fly- eller rejseselskab går konkurs i forbindelse med din rejse.


Husk altid at gennemlæse betingelserne i din police, da forsikringsbetingelserne kan variere.